Skip to content

Hvad er PTSD?

Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder) er en psykisk lidelse, som kan optræde efter, man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser såsom krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, naturkatastrofer, brand, alvorlige ulykker, terrorangreb eller et røveri.

PTSD

Symptomer ved PTSD:

  • Tilbagevendende oplevelser, hvor den traumatiske begivenhed genopleves i vågen tilstand, som flashbacks eller i søvne, som mareridt.
  • Voldsomt ubehag ved at blive udsat for situationer, der vækker minder om traumet.
  • Undgåelse af situationer, der vækker minder om traumet.
  • Overdreven agtpågivenhed, forskrækkelse eller tendens til pludselig at fare sammen.
  • Søvnløshed
  • Hukommelse- og opmærksomhedsproblemer.
  • Nedsat evne til at engagere sig i nuet.

Lidelsen kan blandt andet behandles effektivt med metakognitiv terapi.

Kilde: WHO ICD 10 2015 og Psykiatrifonden 2018

Hvordan afhjælpes PTSD med Metakognitiv Terapi?

I den Metakognitive terapi vil vi kort kigge på den/de hændelser som har været årsag til at symptombilledet er blevet udviklet. Dette for at jeg som terapeut, får en forståelse for voldsomheden af hændelsen i forhold til selve symptombilledet. Vi skal ikke genopleve hændelsen og gennemgå den i detaljer, kun på et overordnet niveau.

I den metakognitive terapi vil vi se på hvordan du navigerer i oplevelsen af dine flashbacks? Hvilke strategier du anvender. Alle mennesker har både positive og negative strategier. Nogle af disse strategier er at have kontrol, at være forberedt og at være agtpågivende og opmærksom på sine omgivelser. Desværre er der nogle af disse strategier som giver bagslag der være svære at opdage.

Det er meget almindeligt, hvis man har en PTSD-diagnose, at man har undgåelsesstrategier. Hvilke undgåelsesstrategier har du, som kan blive en vedligeholdelse af symptombilledet? Det vil vi finde ud af, så disse undgåelsesstrategier kan ændres til nogle bedre strategier.

Når man har været udsat for en voldsom hændelse, der har resulteret i en PTSD-diagnose, så har man ofte udviklet et stort kontrolbehov. Nogle har måske allerede haft et stort kontrolbehov, inden hændelsen, som nu er blevet forværret. Dette kontrolbehov kan i nogle tilfælde kan give bagslag, da man søger at skabe kontrol over noget som man ikke kan kontrollere. Vi vil derfor se på hvad du ønsker at få kontrol over. Dette gør vi for at få kontrolbehovet justeret, så kontrol skabes, der hvor vi kan opnå kontrol.

Vi vil kigge på dine positive og negative overbevisninger. Vi har alle nogle positive og negative overbevisninger som er med til at vedligeholde nogle uhensigtsmæssige strategier. De positive overbevisninger er som en motivation eller næring for dine processor/strategier og hvis de ikke bliver elimineret, så vil du altid have en grund til at fortsætte noget uhensigtsmæssigt. De negative overbevisninger er således ofte den bremsende årsag til at du får stoppet uhensigtsmæssige tankeprocesser og strategier.

Faktaboks

I følge Psykiatrifonden udvikler 1 % af den danske befolkning PTSD:

  • Der er flere kvinder end mænd, som udvikler stresslidelsen.
  • Der er flere unge end ældre mennesker, der udvikler stresslidelsen.
  • 50% af mænd og kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen udvikler stresslidelsen.
  • 5-10 % af mennesker, der oplever en naturkatastrofe, udvikler stresslidelsen.
  • 1-5 % af mennesker, der udsættes for en bilulykke eller andre ulykke, udvikler stresslidelsen.
  • 10-18% af soldater i krig udvikler stresslidelsen.

Kilde: Psykiatrifonden, 2018.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk