Hvad er stress?
Stress er en naturlig respons, der midlertidig sætter os i stand til at klare ekstra belastninger i en given situation, fx. eksamener, pludselige opstået situationer, som kræver, at vi skal agere hurtigt.
Når vi oplever stressende situation, så aktiveres et system i hjernen, som hjælper os til at beslutte, om vi skal kæmpe eller flygte.
Det kan resultere i at åndedrættet, pulsen, blodtrykket og svedproduktionen øges, samtidig udskiller kroppen adrenalin og kortisol, som gør os klar til kamp eller flugt.
Samtidig skærpes vores opmærksomhed (tunnelsyn), derved øges vores informations bearbejdning i den givende situation, hvilket gør os i stand til at reagere hurtigt.
Kortvarig stress
Stress er en evolutionær udviklet respons, den er nødvendig og meget behjælpelig, når den er tilstede på de rigtige tidspunkter og i kortere perioder.
Når stress forekommer i kortere perioder, er det en sund reaktion, da stress gør os i stand til at agere/reagere, og løse udfordringer/opgaver i en given situation, hvorefter du kan slappe af og kroppen kan restituere.
Langvarig stress
Langvarig stress er ofte kendetegnet ved, at du har én eller flere udfordringer/problematikker i dit liv, som du oplever, at du ikke kan håndtere.
Dette kan resultere i, at du over en længere periode vil være i en stresstilstand, hvor kroppen ikke kan restituere og du kan slappe af.
Hvis kroppen er i en stresstilstand i uger, måneder eller længere perioder, så kan det være usundt endda skadeligt for kroppen, da den kun er skabt til at være i et forhøjet beredskab/en stresset situation for en kortere periode, hvilket vil være individuelt.
Symptomer på langvarig stress
Langvarig stress kan have et symptombillede, som hjertebanken, fravær af appetit og en konstant uro i kroppen.
Der kan også forekomme symptomer, som hovedpine, mavesmerter og hyppige infektioner, i værste fald kan hårtab opleves.
Man kan opleve søvnforstyrrelser, fx. vågner man flere gange om natten, og man kan ikke falde i søvn igen.
Dårlig søvn eller manglende søvn kan forlænge stressperioden.
Disse søvnproblemer kan resultere i et øget forbrug af cigaretter, kaffe og i værste tilfælde alkohol.
Langvarig stress kan resultere i, at man oplever koncentrations- og hukommelsesproblemer, man har svært ved at tage beslutninger.
Stress kan blandt andet behandles effektivt med metakognitiv terapi.
Hvordan afhjælpes stress med Metakognitiv Terapi?
Når man ser på stress ud fra et Metakognitivt perspektiv, så handler stress om overtænkning. Altså at du tænker alt for meget, specielt over ting som du ikke får handlet på. Nogle gange tænker du måske også på flere ting på næsten samme tid. Det kan opleves som et rent kaos. Nogle beskriver det også som tankemylder.
Når det er overtænkning som er forklaringen på din stress, så vil vi i terapien have reduceret tiden du bruger i unødige tankeprocesser, altså tankeprocesser som ikke fører til en handling. Dette gøres ved at vi laver nogle øvelser, så du bliver mere opmærksom på teknikken Detached Mindfulness (DM – afkoblet opmærksomhed). Det er en teknik/strategi som du allerede benytter men som du måske ikke altid er opmærksom på og derfor ikke benytter ofte nok.
Kan det virkelig være så simpelt? Nej ikke altid.
Vi vil også kigge på det, vi i Metakognitiv Terapi kalder positive og negative overbevisninger.
Hvorfor vil vi så det?
De positive overbevisninger er en slags motivation for dine tankeprocesser og hvis de ikke bliver elimineret vil du altid have en grund til at tænke for meget. De negative overbevisninger er således ofte den bremsende årsag til at du får stoppet din overtænkning.
Vi vil også kigge på dine strategier. Alle mennesker har strategier som vi anvender, både gode og dårlige. Vi vil belyse begge typer af strategier, så du kan benytte dine gode strategier meget mere og bremse de dårlige, så du med de dårlige strategier ikke kommer til at forværre din stress.