Moralsk Stress

Hvad er moralsk stress?

Begrebet »moralsk stress« beskriver en type psykisk belastning som opstår, når man som fagperson –medarbejder eller leder – oplever, at man ikke kan handle i overensstemmelse med sine faglige værdier eller etiske standarder. Dansk Psykologforening

Typiske karakteristika ved moralsk stress:

• Du ved hvordan du burde handle for at gøre det «rigtige», men rammerne – fx tid, ressourcer, beslutningskompetence – gør det umuligt.
• Du oplever ubehag: dårlig samvittighed, frustration, følelse af svigt – både over for dig selv og dem, du arbejder med.
• Der er ubalance mellem krav (etiske/faglige) og mulighed for at handle i overensstemmelse med dem.

Det er vigtigt at understrege: moralsk stress adskiller sig fra «almindelig» stress ved, at fokus ligger på et etisk eller fagligt dilemma – ikke blot mængden af arbejde eller tidspres.

Hvorfor opstår moralsk stress – og i hvilke kontekster?

Der er flere forhold, der typisk gør at moralsk stress opstår – og visse arbejdsfelter hvor risikoen er særligt høj.

Årsager

• Du har ikke tilstrækkelige ressourcer (tid, personale, økonomi) til at løse opgaverne på den måde du mener er fagligt forsvarlig.
• Organisatoriske styrings-, dokumentations- eller kontrolkrav, der spænder ben for faglig dømmekraft og handling.
• Manglende mulighed for at sige fra, manglende rum for kritik eller refleksion over arbejdsprocesser – dvs. lav psykologisk tryghed.

Konkrete kontekster

Forskning og praksis peger på, at særligt medarbejdere i velfærdssektoren (socialrådgivere, pædagoger, sygeplejersker) er udsatte – men fænomenet kan i princippet optræde i alle fag hvor man arbejder med mennesker og værdier.

Hvilke tegn bør man være opmærksom på?

Når moralsk stress får lov til at udvikle sig, er der nogle signaler som kan vise at situationen kræver opmærksomhed.

• Følelse af meningsløshed eller at “det jeg gør, ikke rigtig hjælper”.
• Konstant dårlig samvittighed eller selvbebrejdelse over ikke at kunne gøre det “rigtige”.
• At du begynder at trække dig fagligt – fx udføre kun det minimale, eller du begynder at lave skyggearbejde for at handle fagligt, trods vilkårene.
• At du mister tillid til at ændringer er mulige eller, at du oplever arbejdsmiljøet som lukket for kritik eller forbedring.

Hvad sker der, hvis det ikke håndteres?

Ubehandlet moralsk stress kan have alvorlige konsekvenser – både for enkeltpersonen og for organisationen.

• Risiko for udbrændthed, øget sygefravær, måske opsigelse og på sigt udtrædelse af fag eller profession.
• Forringet faglig kvalitet og et lavere fagligt handlingsrum – hvis medarbejdere fx begynder at opgive at “gøre det godt”.
• Et arbejdsmiljø præget af manglende psykologisk tryghed, manglende kritik perspektiv eller forråelse – dvs. såkaldte mestringsstrategier, som egentlig er udtryk for at organisationen svigter.

Hvordan kan man arbejde med det – både individuelt og organisatorisk?

På individuelt niveau

Selvom løsning af moralsk stress i vid udstrækning kræver organisatorisk forandring, er der alligevel nogle forebyggende og håndterende skridt, som den enkelte kan tage:

• Reflekter over dine kerneværdier og faglige standarder: Hvad er vigtigt for dig? Lever du i overensstemmelse med det? Hvad er dit HVORFOR, hvorfor har du lige præcis dette arbejde?
• Hvis muligt: søg dialog med ledelse eller kolleger om de barrierer du oplever – en åben nysgerrig refleksion kan belyse systemiske årsager.
• Vær opmærksom på signaler om belastning: selvom du måske ikke kan ændre alt, så kan du vælge hvornår du handler eller siger fra.
• Skab støtte og netværk – det at tale med andre som forstår fagets værdier og dilemmaer, hjælper med at bryde isolation.
• Bed din leder om at få supervision eller et terapeutisk forløb.

På organisatorisk niveau

For at skabe varige løsninger kræves ændringer i rammer, kultur og ledelse:

• Skab psykologisk tryghed: et arbejdsmiljø hvor medarbejdere tør tale om dilemmaer, stille spørgsmål, give konstruktiv kritik – uden frygt. Institut for Belastningspsykologi.
• Giv plads til faglig dømmekraft og ressourcer der understøtter kerneopgaven – så medarbejdere faktisk kan handle i overensstemmelse med deres faglighed.
• Undgå at lade dokumentation, styring og bureaukrati blive så dominerende, at de erstatter faglighed. Fokus bør være på meningsfuldt arbejde.
• Tilrettelæg strukturer for regelmæssig refleksion over praksis og etiske dilemmaer. Det kan fx være faggruppemøder, supervision eller systematiske fora for debat.

Afsluttende refleksion

Som psykolog, leder eller fagperson i service- og velfærdssektoren er det ikke mærkeligt at blive ramt af moralsk stress – tværtimod er det et tegn på at dine værdier, faglighed og etik betyder noget. Det er selve signalet om, at noget i arbejdsvilkårene spænder ben for det du ved du burde kunne stille med.

Det mest opløftende ved begrebet er, at det ikke handler om individuel “svaghed” eller fiasko – men om rammer, kultur og valg. Når organisationer, ledelse og medarbejdere sammen involveres i at skabe de nødvendige rammer for faglighed, mening og etisk handling, så kan moralsk stress brydes – og arbejdet kan igen opleves som faglig stolthed, frem for tvang.

To eksempler på moralsk stress:

Veteranen

• En af mine tidligere klienter er veteran og har været udsendt flere gange. Under en udsendelse blev han sat i en situation hvor han – som en del af sin opgave og under gældende regler – traf en beslutning der var nødvendig militært set, men som efterfølgende stred dybt imod hans personlige værdier og moralske kompas.Da han kom hjem begyndte tankerne at vende tilbage igen og igen. Ikke som klassiske flashbacks men som vedvarende grublerier: “Havde jeg et valg?”, “Gjorde jeg det rigtige?” og “Hvad siger det om mig som menneske?”Han oplevede skyld, skam og en følelse af at have svigtet sig selv. Udadtil fungerede han – havde arbejde og familie – men indeni kæmpede han med en konstant indre konflikt. Han havde svært ved at tale med andre om oplevelsen, fordi han frygtede fordømmelse eller ikke at blive forstået. Samtidig følte han sig fremmedgjort fra civile værdier og fra den person han var før udsendelsen.Dette er et eksempel på moralsk stress: Når handlinger man har været nødt til at udføre, efterfølgende kolliderer med ens grundlæggende værdier og identitet. For mange veteraner kan det være lige så belastende som mere kendte traumer – og kræver ofte et trygt rum hvor oplevelsen kan undersøges, nuanceres og integreres uden fordømmelse.

Sygeplejersken

• En af mine tidligere klienter er sygeplejerske på en travl hospitalsafdeling. Hun er fagligt dygtig, engageret og brænder for at give sine patienter omsorg, nærvær og professionel behandling af høj kvalitet. Hun ved hvad god sygepleje er – og hun ved at hun kan levere den.Alligevel går hun ofte hjem fra arbejde med en tung fornemmelse i kroppen.Arbejdsdagen er præget af tidspres, personalemangel og konstante prioriteringer. Hun må igen og igen forlade patienter før hun føler sig færdig. Samtaler bliver afbrudt, behov bliver udskudt, og omsorg bliver reduceret til det mest nødvendige. Ikke fordi hun vil – men fordi rammerne ikke tillader andet.

  Hun beskriver en indre konflikt:
  På den ene side hendes faglige og etiske værdier.
  På den anden side de faktiske vilkår hun arbejder under.

  Denne konflikt skaber moralsk stress.

  Over tid begynder hun at tvivle på sig selv. Hun føler skyld, utilstrækkelighed og frustration – selvom hun rationelt ved at hun gør sit bedste. Kroppen reagerer med uro, søvnproblemer og udmattelse og tankerne kredser om de patienter hun ikke fik tid til at hjælpe, som hun ønskede.

  I terapien arbejder vi med at adskille ansvar fra rammer, genoprette kontakten til hendes faglige identitet og finde måder hvor hun kan passe på sig selv – uden at give slip på det der giver hendes arbejde mening.

  Moralsk stress handler ikke om svaghed.
  Det handler om at stå i et arbejdsliv hvor man ved, hvad der er det rigtige at gøre – men ikke får lov til at gøre det.

• Jeg tilbyder individuel terapi eller gruppe supervision, for at skabe psykologisk tryghed til at reducere moralsk stress, kontakt mig gerne.
• Hvis din virksomhed har behov for kurser for at komme moralsk stress til livs, vil jeg anbefale at kontakte Institut for Belastningspsykologi.
• Ønsker du at læse mere om moralsk Stress, kan Dorthe Birkmoses bog anbefales. Ønsker du større viden om belastningspsykolog og psykologisk tryghed, kan Rikke Høgsteds bøger om belastningspsykologi og psykologisk tryghed anbefales.